Conn Smythe Memorial Trophy

Conn Smythe Trophy udstillet i Hockey Hall of Fame

Conn Smythe Memorial Trophy er et trofæ der årligt gives til den NHL-spiller der bedømmes at have været den mest værdifulde spiller (MVP) i slutspillet om Stanley Cuppen. Det er medlemmerne af Professional Hockey Writers' Association der ved afstemning afgør hvem der skal tildeles trofæet. Det er ikke nødvendigvis en spiller fra det Stanley Cup-vindende hold der modtager prisen.

Afstemningen foretages under anden periode af en potentielt afgørende Stanley Cup finalekamp. Såfremt yderligere kampe skal spilles, smides de afgivne stemmer ud og processen gentages i næste kamp. Denne procedure fortsætter indtil en Stanley Cup-vinder er fundet. Trofæet uddeles af NHL's kommissær (engelsk: commissioner) umiddelbart efter afslutningen på den sidste kamp i slutspillet.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search